Hvor mange år holder en computer?
Friday, August 28th, 2009 | Hardware -
Print denne artikel
Dette er et spørgsmål som vi hører tit. Men hvad er levealderen på computer i dag – og hvorfor?
Groft sagt inddeler vi computere op i to kategorier – bærbar og stationær. Det gør vi fordi de bliver brugt vidt forskelligt.
Bærbar
Det er vores vurdering at de bærbare computere som folk har i dag bliver kun delvist brugt til at ”rejse med”. Mange tager computeren frem og tilbage fra arbejde, sætter den i dockingstation – og smider den på forsædet af bilen når de skal hjem. Andre har set fidusen i at den bærbare ikke fylder ligeså meget gamle ”traditionelle stationære computere” – og så er der mere plads fx i en lejlighed. Groft sagt siger man at bærbare computere ca. har en levealder på 2-4 år – det lyder ikke af meget – MEN…
Hvordan bruger du din bærbare computer? Personligt skal vi/jeg ikke være hellige – det er også et redskab for os, og vi sidder også med den i sofaen (og til tider i sengen og skriver blogindlæg :-) ) – og det er mere hårdt for den.
De mest hyppige reparationer af bærbare vi typisk ser, er:
- Udskiftning af skærm (typisk tabt på gulvet – eller lukket op og i mange gange)
- Udskiftning af tastatur (typisk fordi der er røget sodavand/kaffe ned i det)
- Udskiftning af batteri (typisk fordi folk lader batteriet forkert)
- Udskiftning af harddisk (typisk pga. tab eller gentagne slag/rystelser)
I dynen har den sværere ved at komme af med varmen, og blæserne kører derfor mere. I sofaen tager jeg mig selv i at, ”sætte mig lidt mere ret op” – og hiver derfor i kablet til strømforsyningen (som min kærestes fod er ovenpå). Det giver et lille ryk i computeren, og ”slider” på indgangen til computeren. Det er ikke usædvanligt at der går en lodning op på bundkortet – og pludselig lader den ikke mere.
Mange vælger ikke at lade deres computer blive repareret fordi hardwaredelenes pris typisk udgør en stor del af nyprisen. Skærme er især meget dyre at skifte – nogle modeller dyrere end andre. Det er med til at ”sænke levealderen” når folk vælger at få ny PC.
En anden faktor kan være at folk køber billigere bærbare computere, og at de ikke kan leve med den langsomme hastighed computeren har efter 1-2 år. Læs i øvrigt en beskrivelse vi har lavet netop for at undgå denne problematik.http://fix-it365.dk/it-support/salg-af-it-udstyr/
De computere som står nøjagtig samme sted altid, og som kun er med i sommerhus eller lignende 2-3 om året er de computere som holder længst tid. De kan, afhængig af mærke og kvalitet, typisk holde i 3-8 år.
Kvaliteten og typerne af computerens hardware spiller også en væsentlig rolle – vi anbefaler IBM Lenovos bærbare, som det eneste mærke på markedet, pga. IBM’s gamle kendte ”kvalitets-afhængighed!” Læs mere om det på nederst på http://fix-it365.dk/computerhjaelp/baerbar-eller-stationaer/
5 gode råd:
- Lad computeren helt op – sluk for strømmen – og brug batteriet til der er 10 % tilbage
- Køb en rigtig computertaske som beskytter i stedet for en almindelig taske
- Sæt kaffen lidt væk fra computeren
- Overvej kraftigt dit behov/brug af bærbare computere! Spørg til råds inden
- Undgå, så vidt muligt, at bruge computeren i dyner/tæpper mv.
Stationære computere:
Stationære computere er ikke udsat for ”samme pres” som bærbare computere – og derfor holder de længere. Man siger groft sagt 3-5 år, men det er ikke usædvanligt at vi oplever helt op til 10-11 år nogle gange – endda opgradet med nyere styresystem for at følge softwarens standarder i dag.
Mange stationære computere i dag behøver ikke at fylde ligeså meget som de gjorde tidligere. For bare en 5-7 år siden var der op til 70 % spildplads i stationære – den plads er nu blevet reduceret – men hardwaren er den samme – selvfølgelig med nyt indhold. Nedenfor ses en meget populær model fra IBM Lenovo (i øvrigt en maskine som jeg selv bruger – og sidder og skriver på nu)

De mest hyppige reparationer af stationære vi typisk ser, er:
- Udskiftning af defekte RAM moduler (Typisk dårlige mærker/kvalitet)
- Udskiftning af harddiske (Typisk pga. at de har været tændt længe)
- Udskiftning af strømforsyning (Typisk pga. lynnedslag, fugt eller støv)
- Udskiftning af grafikkort (Typisk pga. støv)
Reservedelene til stationære er produceret i større omfang, og typerne er mere gængse og passer i mange modeller. Det gør det billigt at udskifte defekte dele så du er kørende igen. På den måde kan computeren ofte leve videre – og forlænger derfor levetiden væsentligt.
En anden faktor som også spiller ind er at stationære computere yder generelt mere. Læs i øvrigt mere om det her http://fix-it365.dk/computerhjaelp/baerbar-eller-stationaer/ – og det gør at de computere som er købt store nok, typisk kan bære nye standarder når der kommer nye styresystemer på markedet. Igen en faktor som er vigtig at have med.
De computere som vi oplever stadig kører i dag efter flere år er af mærket IBM Lenovo – og nogle af dem kører endda stadig Windows 98. Men de tænder nu stadig op
5 gode råd:
- Hold gulvet rent rundt om computeren – sæt evt. computeren op på en kasse e.l.
- Træk stikket ud af kontakten fysisk, når du ikke bruger computeren i længere tid (Ferie mv.)
- Tag ikke siden af computeren – den skal nok køle det ned som den skal
- Sluk computeren når du ikke bruger den – for naturen og for din port money
- Lad ikke altid computeren gå i dvale – genstart minimum en gang om ugen
Ønsker du denne artikel uddybet, eller en ny oprettet – så klik her.
Ingen kommentarer endnu....