Ny computer “Jeg bruger den kun til…”

Saturday, September 12th, 2009 | Hardware, Software - Print denne artikel Print denne artikel

Står du og skal købe ny computer – og bruger den kun til få ting? Så læs videre her.

Vi hører tit: “Den skal bare kunne”, “Jeg kan godt nøjes med”, “Den skal bare kunne gå på nettet, skrive breve, og lidt mail”.

- og det er der ikke noget galt med – men dine behov er ikke nødvendigvis så basale alligevel. Hvorfor ikke?

Mange er afhængige af deres computer, og mange bruger computeren mere end man regner med – også selv om det kun er få programmer som man bruger.

For at rådgive dig til den bedste computer er det vigtigt at du tager stilling til nogle ting først.

Hvad betyder noget for dig?

  • Er det vigtigt at computeren har en nogenlunde hastighed – eller kan/vil du godt leve med at du kan nå at  lave kaffe inden den er færdig med at starte op – så du kan komme i gang? (med en langsom computer)?

For nogle er hastigheden ikke afgørende – for andre er det altafgørende at den arbejder med lynets hastighed. Sidstnævnte gruppe er jeg selv i. Mange køber små billige computere idet de har et basalt behov for en computer, og den kører ofte også meget godt – i starten! Så begynder der at komme sikkerhedsopdateringer fra Windows Update, som naturligt kræver mere af din computers hardware – og så begynder den at blive langsom. Det kan derfor være vigtigt at vælge en computer som i princippet er for stor til dit behov fra starten.  Nogle spørger om vi ikke kan slå de opdateringer fra – og jo det kan vi godt. Men så vil der komme andre “huller i systemet” som vil gøre den skrøbelig – især virus. Så det er en meget kortsigtet løsning. Personligt bruger jeg primært min computer til min mail, og Internet – samt test af nogle programmer når der kommer nyt. Det er som sådan ikke særligt krævende af computeren. Men hvorfor har jeg så valgt en IBM Lenovo M55 stationær (monster) computer som i princippet kan klare at have 25 programmer åbent på én gang uden at hakke, imens jeg ser live TV fra Brasilien og har et spil åbent i baggrunden mens den styrer 4 skærme?

Det har jeg af flere årsager. Udover at jeg er “hastighedsfreak”, så skal min computer bare fungere 10000% altid! Jeg vil ikke bruge tid på computerproblemer (som vi dødelige computernørder selvfølgelig også har) – og derfor har jeg valgt mærket IBM Lenovo grundet deres gode kvalitet (Læs blandt andet hvorfor dette mærke er godt her: http://fix-it365.dk/computerhjaelp/baerbar-eller-stationaer/ ) Jeg har også valgt det fordi at når jeg sidder og arbejder med den – så skal det !&$£”=? bare virke og det skal være DEJLIGT at bruge! – og det skal gå stærkt. Selvom jeg til tider kun arbejder på den 1 time om ugen – så er der aldrig nogen ventetid. Den starter op (og kan bruges vel at mærke) på ca 25 sekunder – og lukker ned på under 20 sekunder. Men der er også andre grunde til at jeg har valgt netop denne.

Specifikationerne i denne computer er også stærke nok til at klare de opdateringer som kommer løbende – også om 5 år! Og til den tid kommer der endnu et nyt styresystem, som den også skal kunne køre. Og det styresystem er mere krævende end de forrige – men det er ikke noget problem. Og her er en RAM opgradering sjældent en holdbar løsning! (Det har tit været løsningen tidligere – og det virker bare ikke idag! Så i princippet kan jeg bare installere nyt styresystem uden at skulle tænke på om computeren kan klare det. En computer som min koster ca 3-4000 kr mere end de helt billige computere – men er i princippet ca 10 gange større og generelt  mindst 10 gange så god kvalitet i hardwaren.

Som en tommefinger-regel siger man at hastigheden og kvaliteten ca stiger med 30% pr. 1000,- man går op fra 6000,-  til ca. 10.000. Groft sagt er der “ikke ligeså stor forskel på en computer” fra 10.000 til 20.000 som der er fra 5000,- til 7000,-.


Hvor lang tid holder en computer?

  • En anden vigtig ting at kigge på er hvor lang tid man regner med at have computeren. Det er ikke altid at det er en god løsning at købe den største computer fordi “der ikke skal være nogle problemer med den”. Man skal også se på brugeren/brugerne af computeren.

Med alt respekt til teenagere er det ofte her vi ser meget korte leveår for en computer. Har computeren mange brugere og bliver brugt meget kan det være en fordel at købe en billigere computer og så ikke forvente mange års levetid.

Læs mere om hvor lang tid en computer kan holde: http://fix-it365.dk/blog/hvor-mange-ar-holder-en-computer/

Prisudregning:

  • Et eksempel på enten en “billig” computer eller en “dyr” computer:

Hvis man nu vælger en  billig computer som koster 5000 kroner som holder 3 år hvor den er langsom og ikke god at arbejde med – så koster den i princippet 140,- at have om måneden.  Modsat at man ofrer lidt mere (fx. 7000,-)  på en kvalitetscomputer som holder 6 år og altid er dejligt at arbejde ved. Så koster sådan en under 100,- om måneden til sammenligning. Vi lever idag i et “smid ud samfund” især i computer-industrien og især fordi der bliver rådgivet forkert fra starten. Derfor synes vi at der var behov for at skrive denne artikel.

Det er vigtigt at skelne mellem om en computer er “dyr” fordi den koster 7000,- eller om det er mange penge! Det er ikke mange år siden folk betalte mellem 12000,- – 25000,- for en computer – nogle kører faktisk endnu :-) Prøv at tænk på når du vælger bil. Den billigste bil på markedet koster ca. 90.000 kroner – og den dyreste koster mere end 6 millioner. De kan begge i princippet køre fra A til B – men selvfølgelig er der også en forskel her. Tænk på differencen af to almindelige biler på en “udemærket-til-basalt-behov” til en “super-bil-indenfor-grænserne”. Her kan priserne let variere fra 50000,- til 250000,- – i computerens verden snakker vi MAX 5000,- til sammenligning! Vi vil gerne på det kraftigste anbefale dig at overveje ovenstående. Vi synes det er så soleklart – og vi ser så mange som sparer de forkerte steder – og mange fortryder allerede indenfor samme måned. Er du i tvivl om noget – så send endelig en mail eller ring! Vi vil så gerne hjælpe – uanset om du vælger at købe den af os eller en anden!

Billig computer – Lad være! For din egen skyld!

  • Det er ikke udsævanligt at få en computer som i princippet er født med for få RAM og en gammel langsom CPU idag.

I mine øjne er en computer til fx. 4000,- overhovedet ikke værd at bruge uanset hvad ens behov er. Den er langsom, kan ikke lagre opdateringer og billeder, tager lang tid om at opdatere de mest basale ting, har opstartstider på 5-10 minutter osv. osv. Så tænk dig godt om inden. Hvor mange RAM skal en computer have for at den kører hurtigt?  Det kan bedst besvares ved at du læser en miniguide skrevet her: “Hvordan virker en computer” – http://fix-it365.dk/computerhjaelp/hvordan-virker-en-pc/

Jeg håber at du fik noget ud af artiklen. Artiklen er baseret på vores erfaringer og meninger.

Har du spørgsmål/kommentar eller erfaringer er du meget velkommen til at skrive nedenfor.

1 kommentar til Ny computer “Jeg bruger den kun til…”

Helle Henriksen
12/09/2009

Tankevækkende, men interessant artikel. Tak for gode råd.

Tilføj kommentar

Ønsker du et emne beskrevet?

Lad os skrive den!

Du sidder måske med en problemstilling, som du ønsker uddybet, og som kan være svær at forstå. Lad os give vores forklaring så du kommer tættere på forståelse.

Det skal helst være et emne, og ikke et enkelt spørgsmål.

Eksempler:

"Hvilke specifikationer er vigtige ved køb af PC?"
"Hvordan virker et antivirus-program?"
"Hvad får folk ud af at lave virus?"

Sponsored links

Søg i artiklerne