Betingelser & Information
Timeprisen regnes fra ankomsttidspunkt fra der er ringet på til teknikeren går ud af døren igen. Der faktureres et administrationsgebyr på 25,- pr. faktura.
Fremgår kørselsprisen ikke på dit postnummer (under “Priser”) regnes med totale kilometer fra Allégade 2, 8700 Horsens til din adresse retur ganget med 3,56,- kr. + moms.
Der faktureres altid minimum én time, kørsel og et administrationsgebyr efter servicebesøg som varer mindre end 60 minutter.
Heldagsarbejde:
Kommer vi på job som bliver anset for heldagsjob, afregnes fra vi kører fra Allégade 2, 8700 Horsens, og til vi er hjemme igen. Kørsel afregnes 3,56.- + moms pr. kørt kilometer total set. Heldagsarbejde er arbejde som vedrører minimum 5 timer i døgnet.
Fix-IT 365 aftaler altid et ”åbent tidspunkt” inden for et bestemt tidsrum – og aldrig et bestemt klokkeslæt.
Den oplyste tid er den reelle tid, hvor teknikeren er hos kunden. Hvis det aftalte tidspunkt er mellem kl. 08.00 og 11.30 kan teknikeren komme præcis fra kl. 08.00 – men ligeså vel senest kl. 11:30.
Fix-IT 365 forbeholder sig retten til at afvise kunder med ulovligt soft- og hardware.
Reklamation
Der gives efter købeloven reklamationsret på alle købte hardware produkter, såsom routere, ram, grafikkort mv.
Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet. Det er dog en forudsætning at disse mangler ikke er opstået som følge af fejlagtigt brug af produktet (f.eks. softwarefejl), naturlig slitage, støv eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført skaden.
Du skal reklamere senest en måned, efter at skaden er opstået. Reklamerer du inden en måned, anses reklamationen altid for værende rettidig. Varen skal returneres til os, og du vil få refunderet pengene mod fremvisning af gyldig faktura, hvis reklamationen er berettiget.
Rådgivning
Vi har oplevet nogle gange at vi er kommet ud og har rådgivet til en løsning, hvorefter kunden ikke vil betale for vores hjælp. Det er en kedelig situation at stå i for begge parter, men vi gerne gøre opmærksom på at vi altid tager for én time og kørsel – uanset om vi har været der 5 minutter eller en time. Et eksempel kan være at vi kommer ud til at computer som er 8 år gammel, og harddisken arbejder langsom og ustabilt. Efter vi har målt på harddisken for fejl, konkluderer vi at det ikke kan betale sig at løse, og råder til en anden løsning. Computeren er i princippet i “samme stand” som da vi kom, og fejlen er, som sådan, ikke udbedret på selve harddisken. Vi kan godt vælge at udskifte den, men det kan ikke betale sig, og kunden vælger det fra. Herefter kommer regningen hvor kunden er utilfreds idet problemet ikke er blevet løst – eller kunden “er blevet dårlig rådgivet”. Det sker så sjældent – men det er kedeligt når det sker. Derfor er denne “Rådgivning” kommet med under “Betingelser & Information”. Der faktureres altid minimum én time, kørsel og et administrationsgebyr efter servicebesøg som varer mindre end 60 minutter uanset hvad.
Ved køb af computer
Fix-IT 365 garanterer ikke for fejl, som er forårsaget af Windows Update, dårlige drivere, ukurante programmer, servicepacks (f.eks. ServicePack I til Windows Vista og ServicePack III til Windows XP) og andet ustabilt software, som er opstået efter levering.
Vi er naturligvis behjælpelige med at løse problemet mod betaling. Alternativt kan vi henvise til Mircosoft Danmark på tlf. + 45 4489 0111.
Er det tilfældet at hardwaren er defekt, er der naturligvis garanti ifølge købeloven. Hvis varen indleveres, og vi konstaterer, at der ikke er fejl i hardwaren, faktureres en værkstedstime.
Varen kan herefter hentes på Fix-IT 365’s adresse.
Er hardwaren defekt, skal den enten leveres på værkstedet, eller vi kan komme ud (mod betaling). Er vi kommet ud og konstaterer hardwarefejl faktureres for fejlfindingen.
Vi vil gerne understrege, at vi i forbindelse med defekt hardware ikke har pligt til hverken at demontere/installere/skifte til nyt og installere eventuel software på ny – men blot at modtage den defekte hardware og bytte til nyt, hvis det ikke kan repareres.
Ønsker du nyt software installeret, kan du vælge selv at gøre det – eller vi kan gøre det mod betaling.
De- og montering af hardware skal foretages af professionelle, ellers mistes garantien.
Indholdet skal i øvrigt altid bevares i antistatiske poser, hvis produktet er inden for garantiperioden.
Forgæves kørsel
I forbindelse med besøgsaftale, spørger vi (uden undtagelse) efter telefonnumre, på hvilke I kan træffes i det pågældende tidsrum. Hvis ingen er at træffe ved hoveddøren (i det aftalte tidsrum), bliver kørsel og én time faktureret i det pågældende tidsrum, uanset grund. (Se aktuelle priser på siden) Eventuel ventetid på adressen, bliver medregnet. Ovenstående gælder også tilfælde hvor husdyr, låst dør, ringklokker der ikke høres mv. hindrer os.
Kørsel beregnes fra Allégade 2, 8700 Horsens til din adresse retur med kr. 3,56 + moms.
Tilbud
Alle skriftlige tilbud er excl. moms, eksklusiv fragt, levering og installation/montering og opsætning. Vi tilbyder klargøring af PC på værkstedet ifbm. ny computer. Dette er frivilligt, men vi anbefaler det altid for at spare tiden når vi skal sætte op. I skriftlige tilbud er priserne, som er oplyst, uden installation på stedet medmindre andet tydeligt fremgår. Prisen er udelukkende for fysiske produkter. I forbindelse med ny computer faktureres 50,- for fragt. Laver vi et estimeret tilbud på større opgaver, vil vores timeberegning max variere med +- 25%.
Tilbud er gældende 14 dage fra brevets udstedelse.
Fjern,- telefon,- og mailsupport.
Hjælp via telefon,- mail,- eller fjernsupport faktureres med én værkstedstime, når det tager mindre end 60 minutter. Herefter faktureres pr. kvarter.
Priserne beregnes ud fra det tidspunkt, hvor opgaven starter. Aktuelle priser findes under ‘Priser’.
Er det hastesag gælder endvidere regler for ”Akutte problemer” – som kan læses punktet herunder.
Akutte problemer
I tilfælde af akutte sager, hvor opgaven påbegyndes og evt. fuldføres samme dag faktureres kr. 160,- excl. moms ud over den gældende takst.
Dette gælder også påbegyndt arbejde ved gentagende hjælp. Ovenstående gælder både hjælp på stedet, mail, telefon og fjernsupport.
Du er altid velkommen til at ringe til os for et uforbindende tilbud på tlf.: 86 321 000.
Betalingsbetingelser
Når faktura fremsendes (enten via email eller post) har du 14 dages betalingsfrist. Du har mulighed for at betale med netbank. Enten via overførsel eller med girokort. Alternativt kan pengene sættes ind via en bank eller posthus.
Er fakturaen ikke betalt efter 14 dage vil du modtage første rykker med Post Danmark, som er en betalingspåmindelse der skal betales inden 8 dage. Der er ikke pålagt gebyr på denne skrivelse.
Falder betalingen ikke senest 10 dage efter denne skrivelse vil du modtage rykker nummer 2 med Post Danmark hvorpå der er lagt renter og et rykkergebyr på 100,-, hvor du er forpligtet til at betale det fulde beløb inkl. renter og gebyrer i henhold til loven. Her har du 10 dage til at betale beløbet.
Er betalingen ikke indbetalt senest 10 dage fra rykker nummer 2 er udstedt, vil du modtage rykkerskrivelse nummer 3 med Post Danmark. På denne er der pålagt yderligere renter og 100,- i gebyr, som du også er forpligtet til at betale det fulde beløb af senest 10 dage fra udstedelse
Er betalingen ikke betalt efter senest 10 dage vil fordringen uden varsel blive overdraget til retslig inkasso uanset beløbet. Herefter har Fix-IT 365 ApS intet med sagen at gøre, da den er overdraget til et eller flere eksterne advokater. Vi vil gerne gøre opmærksom på at alle eksterne udgifter skal betales af det navn som er udstedt på fakturaen.
Denne procedure er normal rykkerprocedure og er anbefalet og godkendt af Registreret Revisor Frank Lynge Jensen, CVR. 19250431.
Alle priser excl. moms medmindre andet er angivet.
Bank
Den Jyske Sparekasse (tidligere Jelling Sparekasse).
Brug venligst følgende information ved indbetalinger:
Reg. Nr. 8130
Konto: 6130818763
IBAN: DK7781306130818763
Skriv venligst fakturanummer eller navn ved indbetaling.
Vedrørerende online betaling:
Ansvarsfraskrivelse.
Fix-IT 365 fraskriver sig ethvert ansvar der måtte opstå ved brugen af software eller hardware som Fix-IT 365 har anbefalet.
Fix-IT 365 er ikke ansvarlige for råd, som er givet af vores ansatte, når det er kunden som bruger softwaren.
Software som findes på Fix-iT 365s side, tilhører Fix-IT 365 samt andre rettigheds indehavere.
Cookies
Fix-IT 365 anvender cookies, og gemmer nødvendige informationer om brugeren, f.eks. e-mail-adresse, dato for seneste besøg, brugernavn samt password. Disse cookies gemmes på din harddisk.
Hvis du har slået cookies fra i din browser, kan du ikke bruge benytte vores shop, og de vil ikke fungere efter hensigten. Betingelserne er i øvrigt godkendt af PBS Danmark A/S.
